Knasende speltbrød
Nok til 2 brød eller 12 store boller
10 g gær
6 dl koldt vand
1 tsk honning gerne flydende det smager dejligt og er nemmere at røre ud i dejen
35 g hvede- eller havreklid
60 g havregryn
40 g solsikker
45 g græskarkerner
1 spsk. olie efter egent valg
90 g speltmel (usigtet dvs. med kim og skaldele)
500 g hvedemel usigtet (dvs. med kim og skaldele)
14 g salt
Dette brød opstod udad fantasien tilsat de råvarer, som tiltalte mig netop den dag. Mel med kim og skaldele giver efter min erfaring brødet mere struktur og smag. Så hvorfor ikke tage det hele med, i stedet for, at forarbejde melet mere end nødvendigt. Kernerne giver liv til brødet og knaser lækkert mellem dine tænder. Speltmelet giver en mild sødme og er rustikt resultat. Ælt det godt og lade det koldhæve mens du sover. Så har du dej til perfekt brød næste dag.
Hæld det kolde vand i en skål og opløs gæren heri.
Tilsæt honning, klid, kerner og olie og rør det sammen. Nu har du noget som ligner en lind grød. Så er du klar til melet.
Rør al speltmelet i dejen.
Rør hvedemelet i lidt efter lidt og ælt når dejen er tyk nok til det.
Ælt hvedemel i til du opnår en fast, men let klæ konsistent, da de grove ingredienser suger en del væske i løbet af natten, og da brødet bare bliver bedst, hvis dejen fedter lidt.
Ælt nu salt og alt din aggression og kærlighed ind i brødet.
Put dejen tilbage i skåle.
Pak film eller et fugtigt viskestykke om skålen og lad den hæve i køleskabet i min. 12 timer.
Tag dejen ud af køleskabet og fryd dig over, hvor meget den er vokset på så kort tid.
Ælt dejen igennem endnu engang og form den til 2 brød, som du trykker flad, så de bliver 2,5 cm. Høje.
Du kan også få nogle skønne sandwich- eller burgerboller ud af dejen. Lav dem i den størrelse du ønsker.
Pensel dem med olie og bag dem ved 200 grader celsius i ca. 30 min. til skorpen er sprød og de lyder hule, når du banker dem under bunden.
Lad brød eller boller køle af med bunden opad på en rist, så varmen kan trænge væk fra brødet og det ikke bliver blødt.