Mexicansk morgenmad
Denne ret fik jeg serveret af en mexicansk bekendt i Montreál, Canada. Kom egentlig forbi for at få en rød stof firkant, men så havde manden lige lavet morgenmad og delte glædeligt ud.
Retten var oprindeligt mere ”sammenkogt” men jeg har tilpasset den lidt og eksperimenteret med øl og kaffe til bønnerne. Jeg vil anbefale at lave det dagen inden og så varme den op - hvis du ikke foretrækker at spise meget sent.
Mængden passer til 2 danskere, eller 1 sulten mexicaner.
Bønner:
90 gram hvide bønner
½ hvidtøl
½ kop kaffe
1 tsk salt
3 peberkorn
2 lauerbærblade
½ tomat
1 løg
Udblød bønnerne i vand i et døgn. Bring alle ingredienserne i kog og lad det blot simre ved svag varme under låg i cirka 2 timer. Det er vigtigt at bønnerne er bliver bløde men ikke udsmattede.
Salsafidus:
1 løg
1 chipotle chili i adobo sovs (købes på dåse)
1 tomat
2 dl passata (mosede tomater)
1 dl vand
Snit løget og svits det ved svag varme. Skær chilien og tomaten i mindre stykker og kom til ned til løget sammen med passataen og vand. Nu skal det bare stå og simre ved svag varme i en ½ time. Du kan justere styken med mere chili.
Oprindeligt var bønnerne og salsaen blandet sammen, men du kan også servere det med soven henover, som på billedet. Mærkelig morgenmad, men det fungere overraskende godt.