Birgits rugbrød
Denne fantastiske opskrift har jeg fra min tidligere kollega, Birgit. Birgit bagte dette rugbrød til os hver uge, og nu har jeg selv optaget ”produktionen”. Det er en proces der tager et par dage, men der er egentlig ikke særlig meget arbejde i det.
Hvis du ikke har surdej, så kan du enten købe det i en helsekost forretning eller lave det således
Surdej:
4 dl groft rugmel
3 dl gammeldags kærnemælk
½ tsk salt
Røres sammen og tildækkes for at samle sig i 3 dage ved stuetemperatur.
Dag 1:
150 gram surdej
5,5 dl vand
1½ spsk havsalt
100 gram hvedemel
200 gram knækkede rugkerner
200 gram rugmel
Dette røres sammen og står ved stuetemperatur til næste dag.
Dag 2:
½ hvidtøl eller maltøl
200 gram knækkede rugkerner
150 solsikkefrø
150 hørfrø
PS. Husk at tage surdej fra til næste portion nu!
Dejen hældes i en form og hæver i et par timer, for derefter at blive bagt ved 200 grader i 5 kvarter. Birgit siger godt nok at man skal bage dem uden form den sidste halve time, men det gør jeg nu ikke – sorry Birgit J