Sprøde sild i poolen
Stegte sild i eddike
Det er millioner af sild omkring os. Heldigvis smager de også godt. Så hvorfor ikke spise mere af denne slags fisk, i stedet for dem som er truet af overfangst?
5 rå sildefiletter
2 deciliter rugmel
5 teskefulde sennep
3 forårsløg
salt og peber
eddikelage:
½ liter eddike
200 gram sukker
2 laurbærblade
5 peberkorn
Kog eddike, sukker, laurbærblade og peberkorn sammen til en lage. I mens klargøre sildene
Skyld sildefileterne og klip finnerne af. Skrap let, på begge sider, med en kniv for at få slimet af. Tør den på kødsiden med et stykke køkkenrulle. Skindsiden må ikke være helt tør, for ellers vil rugmelet ikke hænge ved. Kom en teskefuld sennep, på kødsiden af hver filet og smør det ud. Krydr med salt og peber. Luk nu filetterne på tværs og vend dem i rugmelet.
Sæt en pande over et varmt blus. Steg fileterne i en god olie uden for meget smag. F.eks. raps- eller solsikkeolie. Vend sildene når skindet er sprød og steg videre på den anden side. Når de er sprøde på begge sider, kommes de i en skål og overhældes med snittede forårsløg og eddikelager. Retten skal gerne stå og trække et døgns tid i køleskabet.