Hakkedrenge af ren aluminium
Dette er en rigtig saftig herre ret. Den laver stort set sig selv, hvilket er perfekt til en travl aften.
Giver 4 gode bøffer
500 hakket oksekød
2 store løg
salt og peber
Form 4 hakkebøffer af oksekødet. Krydder dem med salt og peber og læg dem på et stykke stanniol. Snit løgene i ringe, og placer så mange løgringe som muligt oven på bøfferne. Nu er retten stort set færdig. Du skal blot lukke pakkerne ved, at folde stanniolen op omkring bøffen og slutte tæt. Herefter skal pakkerne have en halv time ved 200º i ovnen.
Man får en rigtig god saftig og koncentreret hakkedreng af det. I bunden af stanniolspakkerne er der en del væske, som man endelig bare skal hælde ud over bøffen.
Jeg foretrækker mine bøffer super simple, kun med salt og peber. Men det er dog muligt at krydre dem efter smag. Man kunne f.eks. bruge timian, rosmarin, hvidløg og andre kraftige krydderier.