Frække deller
Forkæl dine mænd med kød, der sætter dem tilbage til barndommens land. Lav dem så smagfulde at du selv nyder denne klassiker mere end du troede var muligt.
Min har altid været meget stolt af sine frikadeller, som har vagt glæde både til børnefødselsdage og i Afrika. Han har lært mig forholdet, og så har jeg selv lært at tilsætte lidt ekstra guf såsom feta, rosmarin og tørsaltet bacon, der er meget mere spændstigt og intenst i smagen end konventionelt bacon. Tørsaltet bacon er lavet således, at en stor del af væsken har forladt kødet, og der nu kun er fast kød med kraftig smag tilbage.
500 g hakket kalv og svin
Mel i den mængde, som fylder 1/4 af kødets mængde
1 løg
3 cm bredt stykke tørsaltet bacon
3 cm bredt stykke tørsaltet bacon
1 dl mælk
1 æg
2 kviste rosmarin
50 g blød feta
Salt og peber
Del farsen i 4 lige store stykker. Fjern det ene stykke og fyld op med mel, hvor det manglede stykke kød før var. Hak løg og især tørsaltet bacon meget fint, så de ikke stikker ud af frikadellerne, når de steger på panden. Snit rosmarinen fint. Smulder fetaen mellem dine fingre.
Put alle ingredienserne pånær mælk i en skål og rør dem godt sammen. Tilsæt mælk til du opnår en klæbrig, men fast struktur. Måske du skal bruge til mere eller mindre end 1 dl. Steg frikadellerne på panden.