
Verdensmester calzone
Ind i mellem får jeg er anfald. Så MÅ jeg bare have en Calzone. Det sker cirka éen gang om året og så jeg går helt i italiano-mode.
½ pakke gær
2½ deciliter vand
250 gram mel, gerne Tipo 00
250 gram hakket oksekød
100 gram champignon
1 dåse flåede tomater
1 løg
1 gulerod
1 selleristilk
timian
rosmarin
parmasanost
spaghetti
salt og peber
Start med at lave pizzadejen. Bland gæren i det lunkne vand og kør det godt sammen. Hvis man vil lave dejen ekstra lækker, kan man tilsætte et par dråber olie, ½ teskefuld salt og ½ skeskefuld honning. Tilsæt melet og ælt det godt. Dejen skal herefter hæve i en times tid.
Imens kan du klargøre kødsaucen. Snit løg, gulerod og selleri fint og svits det i cirka 10 minutter ved ganske rolig varme. Tilsæt derefter det hakkede oksekød og champignon. Når kødet er brunet tilsætter du timian, rosmarin og de flåede tomater. Lad det endelig stå og simre i en times tid.
Kog spaghettien i rigeligt vand med en god del salt.
Lav 2-3 runde 'pizzaer' og kom spaghetti, kødsaucen og parmasanosten på midten. Luk pizzaen tæt og kom den i ovnen for fuld skrald. En Calzone skal have lidt længere tid end en almindelig pizza. Måske 15 minutter.
BON APPETIT